Betalingsløsning

Betingelser for automatisk kortbetaling

Automatisk kortbetaling henvender sig til de tilknyttede restauranterne (Kunden).
DeliverIt tilbyder ikke automatisk kortbetaling til restauranternes egne kunder.

 

Med DeliverIts automatiske kortbetaling vil Kundens fakturaer blive betalt automatisk. Kunden tilmelder sig DeliverIts automatisk kortbetaling via restaurantinterface, hvor Kundens kortoplysninger indtastes. Kunden kan tilmelde Dankort, VISA/Dankort, VISA Elektron (afhænger af banken) og MasterCard, der er udstedt i norden.

 

DeliverIt gemmer ikke hele eller dele af Kundens kortoplysninger. Disse gemmes sikkert ved NETS/Teller.

 

Kunden kan via restaurantinterface følge det akkumulerede forbrug ned til mindste detalje.

Kunden kan løbende selv fortage betalinger til DeliverIt, for at nulstille Kundens saldo .
Kunden modtager en kvittering på betalingen via den af Kunden oplyste e-mailadresse. Kunden sørger selv for at kontrollere uønsket/spam mappen. Kvitteringen bliver ligeledes gemt i DeliverIts restaurantinterface, hvorfra kunden altid kan tilgå en kopi af betalingskvitteringen.

 

Såfremt der ikke fortages frivillige betalinger vil hele Kundens saldo blive hævet den første i måneden. Kunden vil automatisk modtage en kvittering på betalingen og en faktura med det udspecificerede forbrug samt indbetalingen (indbetalingerne), således at fakturaens forfaldende beløb udgør nul kroner.
Det samme gør sig gældende, hvis Kunden når det af DeliverIt udstedte kreditmaksimum aftalt i kontrakten mellem DeliverIt og Kunden.

 

Kunden kan til enhver tid afmelde sig automatisk kortbetaling. Dette gøres ligeledes via restaurantinterface. Kundens saldo vil blive opgjort og afregnet. Kunden vil modtage en betalingskvittering.
Framelding af automatisk kortbetaling sletter automatisk Kundens kortoplysninger hos NETS/Teller.

 

Ønsker kunden at skifte kort, skal det nye kort indtastes og efterfølgende kan det gamle fjernes. De gamle kortoplysninger fjernes automatisk ved NETS/Teller.

 

Kunden forpligtiger sig til at have råderet over det indtastede kort. Svindel eller forsøg på svindel vil blive politianmeldt og Kundens konto ved DeliverIt vil bliver lukket øjeblikkeligt.

 

Det er kundens ansvar at sikre, at det tilmeldte betalingskort er validt og at betalingskortoplysningerne opdateres ved udløb, spærring, bortkomst eller lignende, som kan forhindre automatisk kortbetaling.
Er kortet ikke opdateret vil Kunden herpå modtage en faktura på det skyldige beløb til betaling inden for 8 bankdage.
Kundens konto hos DeliverIt vil blive spærret og først genåbnet når det skyldige beløb er betalt.